Akutanbringelse af børn, unge og voksne
SEL §4, stk. 4 & Barnets Lov §12, stk. 3
Hos Støttende Stier tilbyder vi akutte og midlertidige anbringelser, når en situation kræver en hurtig og professionel indsats, og kommunen endnu ikke har fundet et egnet tilbud.
En akutanbringelse kan iværksættes, når et barn, en ung eller en voksen befinder sig i en alvorlig mistrivsel, hvor der vurderes risiko for varig skade, hvis der ikke handles omgående. I nogle tilfælde handler det også om at skabe et nødvendigt pusterum for både den unge og familien, så konflikten eller belastningen ikke udvikler sig yderligere.
Vi skaber trygge, rolige og strukturerede rammer, hvor barnet, den unge eller den voksne bliver mødt med nærvær, omsorg og tydelige voksne, der kan skabe ro i en kaotisk situation.
Varighed og formål:
En akutanbringelse etableres typisk for op til tre uger, med mulighed for forlængelse i yderligere tre uger, når situationen kræver det.
Formålet med perioden er:
- at skabe stabilitet og sikkerhed for borgeren i en akut og sårbar periode
- at give kommunen tid og ro til at finde det rette tilbud, uden unødige skift
- at sikre, at borgeren er i hænderne på stabile og erfarne fagpersoner
- at arbejde med relation, struktur og forudsigelighed midlertidigt, indtil den langsigtede løsning er fundet
Vores rolle under en akutanbringelse
Hos Støttende Stier tilbyder vi:
- et trygt og neutralt opholdsmiljø, der skaber ro og stabilitet
- erfarne og relationskompetente medarbejdere, der arbejder pædagogisk og struktureret
- døgnstøtte ved behov, afhængigt af kommunens vurdering
- tæt samarbejde med kommunen og øvrige faglige instanser
- observationer og faglige vurderinger, der understøtter kommunens videre visitation
Vi ser akutanbringelsen som en mulighed for at skabe grundlaget for en mere stabil og udviklingsorienteret indsats, uanset hvad næste skridt bliver.
Kontaktoplysninger
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.